Tips til dig der leder efter skoletasker til dit barn

Det er snart sommerferie, og dermed også snart skolestart. Derfor er det en god ide allerede nu at tjekke om dit barn har alt hvad han eller hun skal bruge til når skolen starter. Dette gælder for eksempel penalhuse, blyanter, viskelædere, madkasser og skoletasker. Det er især vigtigt at skoletasken er i orden, da sådanne er noget af det vigtigste skoleudstyr. Har man ikke en skoletaske, kan man være nødt til at bruge en bærepose i stedet, og ud over at dette ser meget usmart ud, går de let i stykker. Skoletasker betyder desuden en del for især de mindre børn der går i indskolingen. Har barnet en sej eller en flot skoletaske, føler det også selv at det er sejt eller flot, og dette betyder en hel del for barnets videre udvikling af selvtillid og selvværd, samt hjælper barnet med at opnå en højere plads i klassens interne ”hierarki”. Det er altså mange gode grunde til at vælge en ordentlig og god skoletaske til dit barn. Hvis dit barn skal starte i skole i år, og du derfor endnu ikke har fået købt en skoletaske til ham eller hende, følger her nogle tips til hvordan du udvælger den bedste skoletaske til dit barn der skal til at starte i skole.

Skoletasker skal være praktiske

Noget af det allervigtigste du skal huske på når du vælger skoletaske til dit barn er, at den skal være praktisk. Det nytter ikke at have en rigtig smart skoletaske som kun har plads til en eller to bøger. Pladsen i skoletasken er altså meget vigtig. Hvis ikke der er nok plads til både bøger, penalhus og madpakke, er skoletasken simpelthen ikke stor nok. Med stor nok menes der naturligvis den indvendige plads. I det hele taget bør du gå efter at finde en skoletaske der har masser af plads til madkasse, penalhus og bøger, men som samtidigt ikke er for stor til at dit barn kan have den på ryggen. Desuden bør du overveje hvor mange og hvilke rum skoletasken skal have. Skoletasker nu til dags er blevet meget mere praktiske og anvendelige end dem man havde i gamle dage, og en at de større forbedringer der er gjort til skoletasken er specialdesignede rum. For eksempel er det nu muligt at købe skoletasker med deciderede madkasserum. Her består rummets ”vægge” af et specielt termomateriale magen til det man ser i en køletaske, og dette materiale hjælper maden til at holde sig kølig. Dette betyder altså at dit barn slipper for varme og fugtige rugbrødsmadder der klistrer til hænderne og generelt set bare er ret ulækre. Skoletasker med et sådant madkasserum koster naturligvis mere end skoletasker med normale madkasserum uden kølefunktion, så når du vælger skoletasken bør du tage både pris og funktion med i dine overvejelser. Et andet rum der dog er meget praktisk at have på sin skoletaske, er et rum tilegnet drikkedunke og vandflasker. Disse er ofte placeret uden på selve tasken, og dette er meget smart da man på den måde slipper for risikoen for at drikkedunken åbnes og spilder ud over bøger og madpakke.

Led efter en skoletaske af god kvalitet

Når folk vælger skoletasker tænker mange af dem næsten udelukkende på udseendet og prisen. Dette betyder i en del tilfælde at skoletasken er lavet ud af en billigt og skrøbeligt materiale, og at den må udskiftes efter allerede et eller to år. I det lange løb ender det ofte med at være dyrere at gå efter billige skoletasker, da disse skal udskiftes hele tiden, mens en lidt dyrere skoletaske i god kvalitet kan holde i mange år. Det vil altså sige at når du leder efter en skoletaske til dit barn, bør du stærkt overveje hvor længe denne skoletaske skal bruges. Hvis du regner med at dit barn skal bruge skoletasken i mere end to år, kan det for det meste godt betale sig at punge ud til en lidt dyrere skoletaske lavet af et stærkt og holdbart materiale.

Udseendet er også vigtigt når man snakker skoletasker

Hvis du har flere børn og har prøvet at vælge skoletaske til en af dem før, er du sikkert allerede klar over hvor stort et besvær det kan være at finde en taske som både du og dit barn kan gå med til. Du har som voksen meget anderledes prioriteringer end dit barn når det kommer til valg af skoletaske. For dig er det vigtigste sandsynligvis at skoletasken skal være behagelig, ergonomisk og helst også billig. Dit barn derimod vil højst sandsynligt sige at det vigtigste er at den ser enten sej eller flot ud, og prisen, kvaliteten og ergonomien betyder næsten ingenting for dit barn. Selvom du er den voksne og du derfor bare kan købe den skoletaske du mener er bedst, bør du alligevel tage dit barn med på råd. Hvis barnet får en skoletaske det ikke er tilfreds med rent udseendemæssigt, kan du risikere at dit barn enten ikke vil bruge den, eller at han eller hun vil blive udsat for mobning, udelukkende på grund af hans eller hendes taske. Af disse grunde er det altså vigtigt at du og dit barn bliver enige om hvilken skoletaske I køber. En taktik hvormed du kan få din vilje alligevel er at finde nogle skoletasker på nettet du ville være tilfreds med, og lade dit barn vælge mellem disse. På den måde føler barnet at han eller hun tager beslutningen, og du ved at kvaliteten og prisen på tasken er i orden. Noget du dog bør være opmærksom på er at du ikke bør købe skoletasken før dit barn har prøvet den. Derfor kan det være en god ide at lede efter skoletasker på hjemmesider der har tilhørende fysiske butikker, og tage dit barn med ud i butikken for at prøve skoletasken inden du køber den. På denne måde kan du samtidigt sikre dig at skoletasken sidder ordenligt, og at den ikke er hverken for stor eller for tung for dit barn.